Hvorfor spiser hunde afføring?
af: Erik Aalund /Gilpa.dk
Vi kan godt forstå, at I synes at det er ulækkert, men det er faktisk forholdsvis almindeligt at hunde spiser enten egen afføring eller afføring fra andre dyr.
Det ligger faktisk i hundens natur at have interesse for fordærvede fødeemner. Tænk bare på de lækre kødben og tyggepinde, som mange hunde (til ejerens store irritation) omhyggeligt begraver i haven, og som hunden først efter mange dage eller uger i jorden graver op og fortærer med stor vellyst.
En væltet skraldespand kan også byde på delikatesser, ligesom uglegylp eller en frisk hestepære spises i hast. Lækkert!
I nogle sammenhænge er det endog hensigtsmæssigt for hunde at spise afføring. Mens tæven har små digende hvalpe, stimulerer hun dem til at have afføring, ved at slikke dem på maven og omkring endetarmsåbningen, og spiser i den forbindelse hvalpenes afføring.
Muligvis fordi "hulen" skal holdes ren og fordi andre rovdyr (i naturen) ikke skal får unødig fært af hvalpenes tilstedeværelse. Når hvalpene, i tre ugers alderen, begynder at bevæge sig uden for hulen, hvor de også begynder at besørge, ophører denne adfærd imidlertid.
Vi har et produkt der er et fodertilskud Forbid, til hunde og katte, der har tendens til at spise afføring – også kaldet korprofagi.
Er hunden sulten eller mangler den noget?
Nogle hunde har stor ædelyst og disse hunde kan med fordel fordres med et fiberrigt foder, da det giver en større grad af mæthedsfornemmelse. Tal med dyrlægen om hvilket foder, der passer til netop din hund.
Det er en god idé at give hunden flere, mindre portioner foder hver dag. Det kan få hunden til at føle sig mere mæt. Og hvis en del af foderet bruges til træning eller anden aktivering får den også noget at tænke på i løbet af dagen. Hundens daglige aktivitetsniveau - eller mangel herpå - samt mængden og brugen af foder, skal derfor også tages med i problemløsningsplanen.
Vi har spurgt flere dyrlæger som samstemmende siger, at det er en skrøne, at hunde spiser afføring fordi de mangler specifikke næringsstoffer i maden. Hvis hunden får et godt fuldfoder tilpasset hundens alder og energiforbrug, så skulle den være dækket ind. Der kan være fysiske årsager til adfærden, som f.eks. en dårligt fungerende bugspytkirtel, men det er sjældent tilfældet.
Vi kan altså konstatere at der i de fleste tilfælde er tale om naturlig adfærd, som vi mennesker finder meget utiltalende. Da adfærden også kan indebære en øget risiko for bl.a. parasitære sygdomme, anbefales det at vi forsøger at begrænse adfærden.
Få styr på den hundens adfærd
Jo yngre hunden er, jo nemmere er det at ændre hundens adfærdsmønstre, og det gælder også denne adfærd. Her følger nogle råd som virker, hvis du er konsekvent og følger dem omhyggeligt.
Opdel hundens madration og giv hunden mad flere gange om dagen. Sørg for at du fodrer din hund den rigtige mængde i forhold til alder og aktivitet. Det vil bevirke at den er mindre sulten og måske mister interessen for at se sig om efter andet spiseligt.
Lad hunden arbejde for føden. Husk på at kedsomhed også kan være årsagen til den uønskede adfærd. Lad hunden søge efter en del af dens tørfoder på græsplænen eller indenfor.
Eller du kan komme maden i en bustercube eller aktiveringsbold. Brug også en del af foderet til den daglige træning. Det vil gøre hunden mæt og mentalt træt. Mange hunde har stor glæde af at "arbejde for føden" på denne måde.
Det uønskede adfærdsmønster skal brydes. Første skridt på vejen, er at forhindre hunden i at æde afføring i en periode. Dvs. at du skal sørge for at fjerne hundens afføring straks den har besørget - hver gang den besørger.
Hold øje med hunden, når du lufter den. Hvis du ikke kan afbryde hunden med en "nej!", når den viser interesse for afføring, så hold den i line når du lufter den. Du skal kunne gribe hurtigt ind, og hunden må ikke få succes med at spise afføring. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt i en periode at anvende en mundkurv.
En aluminiums dåse med lidt småsten i bunden, kan bruges til at afbryde adfærden på afstand. Dåsen skal kastes på en måde så den forskrækker og afbryder hunden før den har tænderne i afføringen.
Læs her omkring, det værste du kan give din hund.
Målet er altså, at hunden forbinder synet og lugten af afføringen, med forskrækkelsen. (Bemærk, at hvis hunden har ædt afføringen, så hjælper det ikke at skælde ud). Metoden må naturligvis ikke misbruges. Straks hunden afbryder sit forehavende skal det roses og belønnes.
Tal eventuelt også med din dyrlæge om tilsætte lidt jern eller monosodium glutaminat til hundens foder. Det kan få afføringen (fra dette foder) til at virke mindre attraktiv, set med hundens øjne.
Bemærk, at dette alene ændrer ikke hundens adfærd. Det er i langt højere grad et spørgsmål om at samle op efter hunden, være opmærksom på hundens adfærd, aflede/irettesætte og rose på de rigtige tidspunkter og sørge for at hunden ikke keder sig. FAQ
