• Gratis fragt ved over 5 kg
  • Daglig levering
  • Smagsgaranti
  • Abonnementsordning

Her blogger Erik fra Gilpa

img-sidebar

Hvad må hunde ikke spise?

Når man læser de mange indlæg på de sociale medier, så er der rigtig mange meninger om hvad hunde må spise …

– og endnu flere meninger om hvad de hunde absolut ikke må spise – og ikke tåler at spise for den sags skyld.

Tag eksempelvis klassikeren Chokolade!

Må hunde spise chokolade?
Nogle mener JA det må de gerne,
– mens mange andre siger NEJ!

Hvad så med kartofler?
JA … NEJ …. Måske?

Må min hund spise gulerødder?
Det korte svar er JA – det må de gerne.

Listen over spørgsmål om hvad hunde IKKE må (og ikke tåler) at spise, er lang.

Nedenfor kan du se en liste over de ti mest almindeligste ting, som din hund ikke må spise.

Der kan sagtens mangle ting på listen.
– så er du det mindste i tvivl? – kontakt din dyrlæge.

 

De 10 mest almindeligiste ting som hunde ikke må spise

(lidt længere nede kan du se hvad hundene KAN tåle spise)

Lad os starte med den mest oplagte, som hunde ikke må spise.

1. Chokolade
Der er stor forskel på hvilken chokolade der er tale om.
Er det mørk eller lys chokolade og i hvilken mængde er der tale om.

Hunde risikerer chokoladeforgiftning! – og der findes ingen modgift.
Så helt generelt skal du helt undgå at din hund spiser chokolade.

I følge dyrlæger er 30 gram chokolade nok til at slå en hund på 15 kilo ihjel.
Læs meget mere om hunde og chokolade.

2. Avocado
Avocado indeholder et stof (persin) som er meget giftige for hunde.
Det giftige stof findes i både frugtkød og i avocadosten.

Forgiftning hos hunde kan medføre skader på lunger og hjerte, som følge af celledød i muskulaturen.

3. Rosiner og vindruer
Både vindruer og rosiner kan være årsagen til nyreproblemer hos hunde og i værste fald medføre et dødelig nyresvigt.

Nyreproblemer hos hunde, kan opstå hvis hunden spiser så lidt som EN rosin eller vindrue pr. kilo hund (kropsvægt).

Det er dog ikke alle hunde der bliver syge af at spise rosiner eller vindruer.

Nogle hunde kan spise vindruer og rosiner hele deres liv, mens andre kan dø efter ganske få mængder.

4. Nødder
Flere forskellige nødder er giftige for hunde, herunder valnødder.
Spiser hunden nødder, kan det føre til opkast, feber og i værste flad lammelser – og i yderste tilfælde kan hunden dø af at spise nødder.

Hundens tilstand kan forværres hvis den har spist mørk chokolade med nødder.

5. Løg
Spiser hunden et løg eller løgplanter, kan det give pludselig vejrtrækningsproblemer på grund af giftstoffer som løget indeholder.
Giften fra løg kan også ødelægge hundens røde blodlegemer og føre til blodmangel.

6. Kaffe / koffein / te
Kaffe og te indeholder koffein som vil påvirke hundens centralnervesystem.
Det gælder selvfølgelig også kaffegrums og koffeinholdige læskedrikke.
Hunden kan opleve rastløshed, muskelsitren, få hjerteproblemer og kaste op.

7. Tomater
Hvis din har spist tomater eller dele af tomatplanten, kan den begynde og savle, få besvær med vejrtrækningen, få mavesmerter, kaste op og have enten diarre eller forstoppelse.

Det er stoffet ”tomatin” som er årsagen til hundens symptomer.
Tomatin findes i både tomatplanten og i selve tomaten – og selv om grønne tomater indeholder væsentlig mere tomatin end røde tomater, frarådes det at hunde spiser tomater.

8. Alkohol
Hunde der indtager alkohol, vil blive påvirket på samme måde som vi mennesker.
Dog oplever hundene symptomerne meget kraftigere.

Derfor skal der kun ganske små mænger alkohol til, før hunden reagere på en alkoholforgiftning.
Symptomerne er (som hos mennesker) opkast, koma og i værste fald kan hunden dø af alkoholforgiftning.

9.Slik
Det er et problem hvis hunden spiser slik, på grund af xylitol, som er et sødemiddel der anvendes i slik.

Xylitol kan føre til at hundens blodsukkerniveau pludselig påvirkes, og opleve symptomer som opkast, sløvhed, kramper og bevidstløshed.

På sigt kan slik (xylitol) medføre leverskade hos hunden.

10. Sukker
Sukker er også skadelig for hunde, men mere af naturlige årsager, da sukker er lige så usundt for hunde, som for mennesker.

Overvægt, dårlige tænder og sukkersyge er de sygdomme som hunde kan få, ved for meget sukkerindtag.

Der findes helt sikker endnu flere ting som hunde ikke må spise, end de ti (oplagte) ting, som vi er omgivet af i det daglige, og som vores hunde kan komme til at spise ved et uheld.

 

Det var de 10 mest almindeligiste ting som hunde ikke må spise.

Er du det mindste i tvivl, om det din hund ved en fejltagelse har spist, er noget den ikke kan tåle? – så kontakt din dyrlæge med det samme.

Listen over de ting som hunde gerne må spise, er om mulig endnu længere.

Den gemmer vi til en anden gang,
– lige her kan du shoppe sund og nærende foder til din hund.

Del artiklen

Kommentarer

  • Min hund/Larbrador spiser meget grene hvis han kan se sit snit til det. Jeg er selvfølgelig opmærksom på ham,hvad kan der ske udover at en gren kan sætte sig fast

    • Hej Allan,
      Ja det er der mange hunde der kan finde på, hvis de får muligheden.
      Jeg tror man skal være over dem allerede som hvalp, hvis det helt skal undgåes.

      Udover splinter og stykker af træet, kan skabe skader på tunge, mund og hals, kender jeg ikke til yderligere skader.

      MEN det at grene og splinter kan sætte sig fast i halsen eller medfører skader i munden, er bestemt også årsag nok til at man virkelig skal passe på.

      Mvh Erik Aalund

    • Hej David,

      Jeg tror såmænd ikke der er ting i en Chips, som hunden ikke kan tåle.
      MEN jeg vil bestemt IKKE anbefale at hunden får mulighed for at spise dem – og kan heller ikke helt se hvorfor en hund skal spise Chips.

      Jeg vil under alle omstændigheder sørge for at hunden har fri adgang til vand.
      MVh Erik Aalund

    • Hej Hans
      Lige umiddelbart kan jeg ikke se noget problem, men hvis du vil være helt sikker, synes jeg du skal kontakte din dyrlæge.

    • Hejsa,
      Umiddelbar kan jeg ikke se noget problem i at din hund spiser majs. Jeg kender flere hunde som i hvert fald spiser friske majs, som de tager direkte fra planterne.

      Men for en god ordens skyld, skal du måske lige høre din dyrlæge.

      Mvh Erik Aalund

  • Hej Anna
    Ja, det kan jeg ikke se der skulle ske noget ved.
    Men vær opmærksom på at det kan være at hunden får lidt dårlig mave.

    Derudover ville jeg ikke gøre det særligt tit, da det jo kan fede lidt og det er lettere at justere hundens vægt med tørfoder.
    Mvh Erik Aalund

    • Undre mig over at på listen står løg som en af de ting hunde ikke må spise, og men du svare på et spørgsmål om risotto med at løg må tilsættes hunden mad og det ser du ikke noget forkert i??

      • Hej Tanja

        Det har du fuldstændig ret i. Jeg havde overset at retten var med løg.
        Tak for “heads up”.

    • Hejsa
      Ja det ser jeg ingen problem i – dog skal du selvfølgelig være opmærksom på at få fiskebenene fjernet.

      Mvh Erik Aalund

  • Hvad sker der, hvis hunden kommer til at spise muggent franskbrød? Det lå på jorden, og jeg opdagede for sent at det var muggent på grund af mangelende lys?

    • Hej Bettina
      Det tror jeg ikke du skal være bekymret for. Selvfølgelig skal man ikke direkte fodre sin hund med muggent foder eller mad, men at der sker som i dit tilfælde, er jeg ret sikker på der ikke sker noget ved.

      Med venlig hilsen
      Erik /Gilpa

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.