Hvordan vælger jeg den rigtige hund?

af: Erik Aalund /Gilpa.dk

Mange danskere vælger hvert år at berige familien med endnu et medlem. Og her taler vi ikke om flere børn, men derimod om hunden, som i dag er til stor glæde for mange danske familier.

Og det er der også god grund til.

Hunden er fantastisk selskab, en trofast følgesvend på gåturen og det glade smil, når du kommer hjem.

Går du med tanker om at få dig en hund, er du landet det helt rigtige sted.

Vi fortæller dig mere om, hvad der er vigtigt, når du skal vælge en rigtige hund hjem til dig.

Der er nemlig flere forskellige faktorer, der spiller en afgørende rolle.

Både familieforhold, din bolig og rutiner er afgørende for, hvilken hund du bør vælge.

Racen er essentiel for din beslutning

Der findes næsten et utal af hunderacer i dag, som både er rene racer og blandinger mellem flere forskellige.

Det har gjort det muligt for næsten alle at finde en hund, der passer til deres ønsker og behov.

Derfor er det først og fremmest vigtigst at danne sig et overblik over de forskellige racer samt deres forskellige krav.

Med hver race følger der en generel profil på hunden.

Det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i den race, du måske har i kikkerten.

Profilen vil uddybe mere omkring både udseende, pels, temperament og forskellige behov hos hunden.

Det er altid særdeles vigtigt, at du undersøger den pågældende race grundigt, og det gælder særligt, hvis du vil have en hvalp.

Kigger vi på nogle af de forskellige grupperinger af racer, er nogle af dem:

Hvad er dine ønsker til en hund?

En hund kan være til glæde i mange forskellige situationer, og derfor er det også essentielt for dig at overveje, hvilke behov du har i forbindelse med at få en hund.

Der kan nemlig være mange forskellige formål og ønsker, som du skal sørge for at klarlægge.

Det kan eksempelvis være:

Ved at klarlægge dine klare behov, bliver det nemmere at sortere forskellige racer fra, og dermed finde frem til den hund, du bør vælge.

Du skal samtidig indstille dig på, at en hund tager tid. Den kræver træning i forhold til blandt andet at være alene hjemme.

Derfor skal du overveje, hvor meget du er væk hver dag, og at du har tid og overskud til forskellige former for træning af en hvalp.

Tag din families rutiner med op til overvejelse

Foruden dine egne behov, er det også nødvendigt at overveje din families behov og rutiner.

Enhver familie har forskellige rutiner, og skal deri indgå i hund i disse, er det vigtigt, at hund og rutiner kan passe sammen.

Med det mener jeg eksempelvis, hvor meget I er væk hjemmefra, og om der er tale om små børn i boligen.

Særligt med små børn skal du sørge for at overveje racen. Nogle racer er kendt for at være særligt gode til børn, hvor andre kan tendere til at blive jaloux eller aggressive.

Her er der en række hunde, der er kendt som fantastiske familiehunde. Det er blandt andet:

Der findes selvfølgelig mange andre racer, men disse er blandt andet kendt for at være meget sociale, have et lavt temperament og en stabil adfærd. Her kan du se mere om 10 meget populære hvalperacer.

De mest populære hunde

Kigger vi lidt nærmere på danskernes favoritter, har du med garanti hørt om én eller flere af racerne.

Her er det blandt andet bomuldshunden, Coton de Tulear, Pomeranian, Shih tzu og Cocker Spaniel.

Der er tale om mindre hunde, der eksempelvis er gode til mindre boliger eller dig, der gerne vil have din hund med i cykelkurven.

Er du til en større hund, finder vi på listen Labrador, Golden Retriever, Rottweiler og Schæferhund.

Her er der tale om de større racer, der typisk egner sig glimrende som familiehunde, men som også har brug for god plads omkring sig.

Her er hvad du skal være opmærksom på når du overvejer en hundehvalp

Der er en lang række overvejelser, du skal gøre dig, inden du vælger din nye bedste ven.

Det gælder ikke kun for det, vi har listet op, for derudover bør du overveje køn, plads i din bolig, pleje og pasningsmuligheder til hverdag.

En hund kræver nemlig meget tid, når du vælger at få en hvalp.

Derudover skal du også huske på omkostninger, der er forbundet med en hund.

Det gælder ikke kun for foder, men også dyrelægebesøg og tilbehør i form af hundekurv, snor og meget andet.

Til gengæld garanterer vi dig for, at en hund kan bringe stor glæde ind i dit liv.

Den smilende ven er altid glad for at se dig, og den kan vende enhver dag til at være fantastisk.

Hvis du stadigvæk er i tvivl, om du skal have en hund eller ej, kan det være en god idé at låne en hund på prøve.

Det kan du eksempelvis gøre ved at låne en hund fra venner eller familie i en uges tid og se, om det kan fungere.

e-mærket logo