Hvad koster det at have hund?

af: Erik Aalund /Gilpa.dk

Det kan meget fristende at foretage et køb af en sød lille hundehvalp, man har set på en kennel.

Men du skal ikke lade din fristelsen lokke dig i fordærv, da det kan være en god ide at overveje økonomien, der ligger bag projektet om at anskaffe sig en hund.

I dette blogindlæg kan du læse meget mere om, hvad det (cirka) koster at have hund, samt hvordan anskaffelsesprisen varierer alt efter hvilke racer, du vælger.

Generelle udgifter forbundet med en hund

Når du skal købe en hund, så er der en lang række tillægsudgifter, som du skal være opmærksom på udover anskaffelsen af selve hunden.

Nogle af disse ekstra udgifter inkluderer blandt andet:

- Lovpligtig ansvarsforsikring
- Sygeforsikring
- Dyrelægebesøg (vaccinationer og sygdom)
- Hundeudstyr
- Hundefoder
- Hundetræning (primært i starten)
- Plejeprodukter
- Hundepension

Anskaffelsen af hund

Prisen på en hundeanskaffelse kan variere meget alt efter, hvilken race du vælger.

Der er to parametre, der afgør prisen på din hund, og det er om hunden er en blandingshund, eller om hunden har en stamtavle.

Hunde der har en stamtavle, er væsentligt dyrere, da det kræver en del tid og penge at drive en hundekennel indenfor samme race.

For at holde stamtavlen vedlige kræver det sommetider, at tæven bliver parret med en hund uden for landets grænser, og der vil ejeren have rejseudgifter, som i sidste ende skal lægges oveni prisen på hundene.

Til gengæld er forældrehunde med stamtavle sundhedsgodkendt inden de parres. 

En blandingshund vil i princippet ”bare” kunne parre sig med naboens hund, og så vil de kunne blive solgt til en potentiel køber, der forelsker sig i hunden.

De eftertragtede hunderacer

Udover om hunden har en stamtavle eller ej, så har racen også en afgørende betydning for, hvad førstegangsbeløbet på din kommende hund bliver.

Hvis du forelsker dig i racer som en schæferhund, engelsk bulldog, Akita, Labrador, Golden Retriever eller en Cavalier King Charles Spaniel, så kan du forvente at prisen er i den høje ende af skalaen, da der er stor efterspørgsel efter disse racer.

Priserne på hunde vil være i konstant bevægelse, da det er udbud og efterspørgsel, der afgør markedsprisen.

Se de 10 mest populære hvalperacer

En internathund er ofte billigere

Hvis du vil spare penge og samtidig hjælpe en hund i nød, kan du med fordel overveje muligheden for en internathund.

Hunde der er hentet fra udlandet, er oftest mere modstandsdygtig overfor sygdomme, da deres immunforsvar er blevet forstærket, når de har skulle klare sig selv.

Det stærke immunforsvar vil også være med til at forlænge deres levealder, så du kan have glæde af din bedste ven i mange år.

Økonomisk set vil deres modstandsdygtighed overfor sygdomme spare dig for en del dyrlægeregninger, og desuden er anskaffelsesprisen meget lavere end hvis du skulle investere i en hund med stamtræ.

Hundeforsikringer

Når du anskaffet dig en hund er det lovpligtigt at anskaffe sig en ansvarsforsikring til hunden.

En ansvarsforsikring dækker over, hvis din hund forvolder skader på andre hunde, mennesker eller genstande.

Det kan også være en god ide at anskaffe dig en sygeforsikring til din hund, da denne forsikring dækker en stor del af dyrlægeregningen, hvis din hund bliver syg og kommer til skade.

Uforudsete dyrelægebesøg

Mange glemmer at medregne de mange uforudsete dyrelægebesøg der er, når man anskaffer sig en hund.

Du kan aldrig vide, om din hund ofte vil gennemgå sygdomsforløb, så du ender med at betale en stor sum til din dyrelæge.

Det kan derfor være en god ide at have lavet sig en opsparing inden hundeanskaffelsen, som kan bruges i tilfælde af en uforudset dyrelægeregning.

Læs mere om hvordan du kan spare på udgifter til dyrlægen her.

Udstyr og diverse

Mange siger, at en hundeanskaffelse i mindre grad kan sammenlignes med at få en baby.

Der følger ligeledes en masse udstyr med, når man anskaffer sig en hund. Det gælder både hundekurv, vand- og madskål, hundesnor- og seler, reflekser, navneskilt, legetøj, tandbørste og flis jakke til de kolde vintre. Se Gilpas udvalg af hundetilbehør her

Hundefoder og hvalpefoder

Hundefoder er en fast udgift, som du skal betale hver eneste måned.

Hundefoder er en af de ting, som man helst ikke skal gå på kompromis med.

Dermed ikke sagt, at man skal vælge det dyreste hundefoder.

Alt hundefoder som sælges på det danske marked, følger de samme standarter således at hundens behov for protein, kulhydrater og vitaminer dækkes.

Men du bør stadig gøre det til en vane at læse ingredienslisten inden du vælger det endelige hundefoder.

Se mere om test af hundefoder, og find det helt bedste hundefoder til din hund eller besøg en 3. parts hjemmeside, som bedømmer Gilpas foder som best i test.

Hundetræning er en nødvendighed

Hundetræning er i modsætning til hundefoder ikke en fast udgift.

Det er en god udgift som betales i starten, med det formål at fremme relationen mellem ejer og hund, styrke hundens sociale evner og til sidst for at undgå eventuelle adfærdsproblemer.

Plejeprodukter

Udgifter til pleje dækker blandt andet ting som tandrens, pelspleje, loppekure, neglesaks, potevoks, shampoo og kosttilskud.

Prisen på plejeprodukter vil også være afhængigt af, hvilken hunderace, du vil anskaffe dig.

Ved nogle hunderacer er det nødvendigt at børste hunden regelmæssigt, så pelsen ikke filtrer for meget ind.

Det vil også være nødvendigt for nogle hunderacer at gå til en frisør et par gange om måneden, og alt dette koster penge.

Hundepension

Hvis man ikke har nogle, bekendte som kan varetage hundepasningen i mens du/I er på ferie, er det nødvendigt at sende sin hund på hundepension.

Det er ingen hemmelighed at mange hunde helst foretrækker at være hjemme i vante rammer, og derfor bør du gøre din hund en tjeneste og bruge tid på at finde den helt rette hundepension for din hund.

Udgifter for en familiehund

Nedenfor er lavet en beregning over, hvor meget en Labrador vil koste over det første år.

Årsagen til at der er taget udgangspunkt i en Labrador er, at det er en af de mest populære hunderacer i Danmark.

Det er vigtigt at bemærke at udgifterne vil falde efter det første år, da poster som anskaffelsespris, hundetræning og forsikringer vil ophøre.

Udgifter over 1 år Labrador
Anskaffelsespris 14.000 kr. (med stamtavle)
Dyrlæge og forsikringer 4.400 kr.
Hundefoder/godbidder 7.300 kr.
Udstyr og legetøj 1.350 kr.
Hundetræning 4.000 kr.
Hundepension 2.240 kr.
Plejeprodukter 1000 kr.
I alt 23.890 kr.

Beregningerne er lavet på baggrund af en lidt ældre undersøgelse som Samvirke foretog over, hvad en gennemsnitlig familiehund ville koste.

Desuden er der også taget udgangspunkt i en beregning lavet af Nordea for nogle år siden.

Du skal overveje om, du har en luft i økonomien til at anskaffe dig en hund lige nu eller om du skal vente lidt.

Det kan være en god ide at have lavet en opsparing til din drømmehund forinden, da pengene i hvert fald ikke skal komme imellem dig og din fremtidige bedste ven.

e-mærket logo