10 ting du skal overveje, inden du bliver hundeejer!

af: Erik Aalund /Gilpa.dk

Skal du og familien have en (ny) hund?

Måske er det den første hund,
eller måske, er I allerede en etableret hundefamilie.

Inden du vælger hund, er der mange ting der skal være styr på.

Hvilken hunderace skal det være?
Skal det være en hvalp? – eller en voksen hund?

Leder du efter en hund som er hjemme når børnene kommer fra skole, og en tro følgesvend der hygger med familien i mange forskellige situationer – måske skal den med på sommerferie?

Går du efter en bestemt type hund, fordi du gerne vil dyrke agility eller anden hundesport, indenfor eksempelvis Dansk Kennel klub (DKK) eller Danmarks Civile hundefører forening (DCH)?

Måske det er aktiviteter indenfor en af de mange race-specialklubber, der har vakt din interesse?

Ligegyldigt hvad årsagen er, til at du er på udkig efter en ny hund, er det en vigtig (livslang) beslutning.

Tjekliste: 10 ting som du skal overveje inden du bliver hundeejer

  1. Skal det være en stor eller lille hund?
  2. Skal den være med eller uden stamtavle?
  3. Hvilken (type) opdrætter vil du vælge?
  4. Vil du bruge hunden til hundeudstilling? – Markprøver, Agility eller andre aktiviteter?
  5. Skal det være en Border Collie eller Labrador til agility?
    – eller en helt trejde race?
  6. Hvilken type jagthund skal det være? En retriever, en spaniel eller …
  7. Skal den (bare) fungere som familiehund?
  8. Hvad gør du med hensyn til sommerferien de næste 10-15 år?
  9. Skal det være en tæve? – hvad gør du når den er i løbetid?
  10. Skal det være en hanhund? – hvad gør du når naboens tæve er i løbetid?
  11. Hvad gør du, hvis I beslutter jer for en heldagstur til hovedstaden, som betyder at I er væk i mindst 12 timer?
  12. …..

– det blev så mere en 10 ting, men det gør det ikke mindre vigtigt af den grund.

Der er mange ting du og din familie skal tage stilling til,
– specielt hvis I er første-gangs-hundeejer.

Er det en jagthund du gerne vil have, kan du købe et DVD-sæt, der giver en rigtig fin gennemgang af alle danske jagthunde racer.

Hos Dansk Kennel Klub finder du mange nyttige oplysninger omkring valg af hund.

Sidst men ikke mindst …

– vil jeg anbefale dig, at du kommer ud og snakker med opdrættere og andre “hundefolk”, som hellere end gerne, vil fortælle om deres erfaringer med hunde.

e-mærket logo