Hvad skal jeg gøre når vi møder en anden hund?

af: Erik Aalund /Gilpa.dk

Du kender sikkert problemet når du går tur med din hund i snor.

En anden hund uden snor, kommer løbende i jeres retning.

Skal du slippe din hund? 
Må du overhovedet slippe din hund?

– eller skal du beholde din hund i snor?

Det er helt klar et problem som opstår fordi de andre hundeejere vælger at have deres hunde løbende omkring uden snor. Hundeejere synes måske ikke at deres hund skaber problemer – hvilket den måske heller ikke gør.

Det er bare ikke fair overfor den hund der er i snor.

Der er ikke noget at sige til, hvis den bliver stresset og bliver lidt vild i snoren.
Den vil måske gerne fri for at lege, eller fri for at kunne flygte fra den anden hund!

I princippet er der ikke meget du kan gøre.

Det er jo ikke sikkert du ønsker at din hund skal løbe omkring uden snor – og det er slet ikke sikkert, at I er i et område, hvor det er forsvarligt at hunde løber omkring, uden at være under kontrol.

… eller er i et område, hvor det er tilladt at have hunde løbende omkring uden snor.

Du kan høfligt at bede den anden hundeejer at at få sin hund i snor igen.

Undgå at blive irriteret og stresset over situationen og begynde at råbe efter den anden hund.

Det går også ud over din hund, hvilket ikke er fair.
Den kan jo ikke vide hvem det er du skælder ud på.

Ideelt set, skal du glad og rosende sige: ”se, der kommer en anden hund”
… og gi’ din hund nogle lækre godbidder, som kan tage dens opmærksomhed fra den fremmed hund.

Det du dermed gør, er at du fortæller din hund, at det er ok at der kommer en anden hund.

Godbidderne og roserne gør situationen ok og at denne situation med en fremmed hund, kan frembringe en positiv reaktion i form af ros og godbidder.

Behold din egen hund i snor og forsøg for alt i verdenen ikke at trække den væk fra situationen.

Husk – vær positiv over for din egen hund, ellers tror den at det er den, der gør noget forkert – og det er det jo ikke!

OBS: I det hele taget er det en meget dårlig vane at hunde skal hilse på hinanden når de er i snor. Du gør dig selv og ikke mindst hunden en stor tjeneste, ved at tilvænne den til, at når man er i snor hilses der ikke på andre hunde.

e-mærket logo