• Gratis fragt ved over 5 kg
  • Daglig levering
  • Smagsgaranti
  • Abonnementsordning
Gilpa er Emærket

Her blogger Erik fra Gilpa

img-sidebar

Hvordan skal jeg fodre vores nye hundehvalp?

‘Hvornår på dagen skal jeg fodre min nye hundehvalp?’
‘Hvordan skal jeg fodre min hundehvalp?’
‘Hvilket hvalpefoder skal jeg vælge til min hvalp?’
‘Hvor lang tid skal min hundehvalp have hvalpefoder?’
‘Hvor mange gange dagligt skal vores nye hundehvalp spise?’

… er eksempler på nogle af de mest almindelige spørgsmål jeg får fra nye hundehvalpeejere, der har fornøjelsen af et nyt lille og fræk familiemedlem.

I Danmark er det normalt at en hundehvalp kommer hjem til sin nye familie, når den er 8 uger gammel.

Indtil hundehvalpen er otte uger gammel, har den gået sammen med sine søskende og deres mor hos opdrætteren.

Når en sådan lille hvalp på 8 uger, indtager sit nye hjem, opstår der helt naturligt spørgsmål, som den nye hundefamile gerne vil have svar på.

 

Hvalpens tid hos opdrætteren

Mange opdrættere fodrer deres drægtige tæve med hvalpefoder, allerede et stykke tid før dens hvalpene fødes.

Det går de for at give tæven ekstra energi i den sidste del af drægtigeden, fra et proteinholdigt hvalpefoder.

Når hvalpene er født og skal die, vil modermælken også indeholde de vitaminer og mineraler, som hvalpefoderet indeholder. Det er selvfølgelig vigtigt at det er det samme hvalpefoder, som hvalpene senere skal fodres med i deres opvækst til voksne hunde.

En nyfødt hundehvalpe dier hos sin mor så snart den er født.

Efter cirka en 3 til 4 uger, begynder hvalpene begynder at spise et rigtigt hvalpefoder – et tørkostfoder – blødt op i lunken vand.

Er der tale om et stort kuld hvalpe, eller hvis der er enkelte hvalpe i kuldet, der har svært ved at tage næring fra moderen til sig, kan opdrætteren vælge at give hvalpene et ekstra tilskud, i form af mælkeerstatning. Mælkeerstatning er et pulver der blødes op i vand.

Når hvalpene begynder at spise et tørkost hvalpefoder, vil de i mindre grad have brug for at die hos deres mor – men fortsætter selvfølgelig gerne, hvis de kan komme afsted med det.

Når hvalpene flytter ud til deres nye familier som otte uger gamle, kan de klare sig helt uden deres mor.

 

Hvilket hvalpefoder skal hvalpen spise?

Det hvalpefoder som hvalpene fodres op indtil de er 8 uger gamle – er selvfølgelig opdrætterens valg.
Opdrætteren vælger omhyggeligt et hvalpefoder ud fra sine tidligere erfaringer, som giver hvalpene den helt rigtige opvækst i det første leveår. 

Det er derfor en rigtig god ide, at du som hvalpekøber, fortsætter med at fodre hvalpen med det hvalpefoder, som opdrætteren har brugt og anbefaler – indtil hvalpen er cirka et år gammel.

 

I hvor lang tid skal hvalpen have hvalpefoder?

Opdrættere og foderproducenter anbefaler at fodre hvalpen med et hvalpefoder, indtil til den er godt ét år.

Ved hunderacer, større end Golden Retriever, vil flere anbefale at fodre med et hvalpefoder til hvalpen er cirka 18 måneder gammel.

Der findes hvalpefoder som er udviklet til alle hunderacer, uanset størrelse og race.
Det kan eksempelvis være hvalpefoder fra First Buddy eller Sportsmans Pride.

Det er også muligt at vælge foder efter hunderacens størrelse, hvis du for eksempel har en Grand Danois.

Et hvalpefoder til store hunderacer, indeholder mindre fedt og protein, end et hvalpefoder til små racer.
Fromm Family hvalpefoder er et eksempel på et hvalpefoder til store hunderacer.

Fromm Family har også et hvalpefoder til små hunderacer, med en større fedtprocent og større proteinindhold.

 

Du kan få tips og gode råd om hunde – og rabat på hundefoder, hvis du tilmelder dig Gilpa’s nyhedsbrev

 

Hvor meget foder skal hvalpen have dagligt?

Når hvalpen bør hos opdrætter får den typisk mad en 3 – 4 gange dagligt – plus det den stadig kan få lov til at die hos sin mor.

Når du får hvalpen hjem til dig, er det en god ide at fodre den tre gange dagligt. Det kan eksempelvis være kl. 7:00, kl. 12:00 og igen kl. 18:00.

I princippet er de sådan, at jo flere gange hvalpens daglige ration af mad deles op i, jo lettere har hvalpen det med at fordøje foderet.

Fodring 3 gange dagligt er hvad mange går efter. Mens andre ret hurtigt begynder at fodre 2 gange dagligt. Lyt til opdrætteren, find en rytme der passer din familie bedst.

En del hvalpeejere fodrer deres hvalp senere på aftenen end kl 18:00
– og det er der bestemt heller ikke er noget forkert i.

Vores erfaring er dog, at jo tidligere hvalpen fodres om aftenen, desto hurtigere kan den klare hele natten, uden at skulle ud – eller for den sags skyld – har et lille “uheld” indenfor.

Når hvalpen er godt et 1/2 år gammel ændre vi fodringen til 2 gange dagligt – kl. 7:00 og igen kl. 18:00.

 

Hvor meget foder hvalpen skal spise dagligt, er afhængig af hvilket hvalpefoder, der anvendes.

Derfor er det er en god ide, at se fodrevejledningen på sækken med hvalpefoderet, på producentens hjemmeside – eller spørg der hvor foderet er købt. Husk at det kun er en vejledning.

Hvalpens opdrætter ved også hvor meget foder hvalpen skal have dagligt.

Hvis der fodres med eksempelvis et hvalpefoder fra Sportsmans Pride eller First Buddy, skal en hvalp på 8 til 10 uger, spise ca. 140 gram dagligt.
OBS: hvor meget hvalpefoder der skal gives pr. døgn, afhænger af hvilken race du har, og hvor stor hunden bliver som voksen! – og to hvalpe/hunde er ikke ens, og har derfor heller ikke brug for samme mængde foder i døgnet.

Er du i tvivl så tag fat i din opdrætter  – eller hos forhandleren af foderet, hvis du er i tvivl om mængden.

En ting er fodrevejledningen – den er kun vejledende! – det er mindst lige så vigtigt at kigge på hvalpen.

‘Hvordan ser den ud?’
‘Er den for tynd eller for tyk?’

… og så justere mængden af hvalpefoder efter dette.

Er du i tvivl om den er for tynd (eller tyk)
– så lad andre se hvalpen, som din opdrætteren eller dyrlæge.

 

Fra hvalpefoder til voksenfoder

Når hvalpen er omkring et 1 gammel, kan du begynde at fodre med et voksenfoder.

Det en god ide langsomt at tilvænne hunden til det nye foder.

Bland voksenfodret med hvalpefoderet over en periode, således at blandingen langsomt indeholder mere og mere voksenfoder.

Det kan du gøre ved at starte med at blande 1/3 voksen foder + 2/3 hvalpefoder, og langsomt ændre forholdet ind til der kun er voksenfoder i mad skålen.

Den overgang børe vare ca. 1 uges tid.

På den måde sikre du at hundens mave vænner sig til det nye foder.

 

Husk vand!

Et tørfoder udvides langsomt i hvalpens mavesæk – mens det optager en masse væske inden fordøjelsen.

Derfor er det vigtigt, at hvalpen altid har adgang til frisk vand.

TIP: Du kan med fordel komme vand henover foderet inden det serveres. På den måde er du sikker på at hvalpen får væske.

 

OG – husk at tage hvalpen ud så snart den har spist! – så undgår I “uheld” indendørs.

Held og lykke med hvalpen.

 


Du kan få tips og gode råd om hunde – og rabat på hundefoder, hvis du tilmelder dig Gilpa’s emails.

Se udvalget af hundefoder i Gilpa’s Webshop.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *