Hundehuse

af: Erik Aalund /Gilpa.dk

Til vores families hunde som til tider tæller op til 4 Labrador retrievere, har vi indrettet hundegårde som hundene kan opholde sig i, når vi ikke har dem inde i huset.

Vi har indrettet det således, at hundene har hver deres hundegår, med indgang til et opvarmet rum i vores maskinhus/lade.

Indimellem går hundene alene i hver deres hundegår, og andre gang går de sammen to og to.

Foruden at hundene kan gå indendørs, har vi også hundehuse i hver hundegård, som bliver flittigt benyttet dagligt.

Vi har to træhuse (Lemminger hundehuse), som er isoleret træhuse der kan åbnes ved at tage taget af. Det går det nemt at rengøre husene.

Vi bruger et tykt lag træuld i husene, som hundene nyder at ligge i.

Hundehus i galvaniseret stålplade

Foruden de to træhuse, har vi et helt fantastisk hundehus fremstillet i galvaniseret stålplader.

Dette hundehus fandt vi faktisk ved et tilfælde, da vi var på udkik efter fodertønder til fasaner, og det viste sig at Henning solgte andre spændende ting end fodertønder.

På daværende tidspunkt manglede vi dog ikke et hundehus, men det gjorde vores bekendte – 2 stk – som vi efterfølgende overtog det ene af.

En helt klar fordel ved dette hundehus, er at hundene ikke kan ødelægge det.

I vores træhuse, har flere af vores hvalpe gennem tiderne, bidt godt og grundigt i træet – båden inde i huset og i selve indgangen til hundehuset.

Hundehuset i stål fra HS-hundehuse har alle de samme egenskaber som hundehuset af træ – og flere til.

Det er isoleret, har fladt tag som kan åbnes helt op så det er let at rengøre. Ingen kanter og kroge hvor rengøring kan være svært.

Derudover kan man anvende husets indbyggede termostat styret varmefunktion, så hundene eller hvalpene kan holde varmen på de kolde vinterdage.

I dette hundehus anvender vi også træuld som hundene kan putte sig i.

Foder til hunde når det er koldt

Når hundene opholder sig udendørs, er det vigtigt at de får et hundefoder med ekstra energi.

Faktisk kan hunde der skal holde varmen på en kold vinterdag, have behov for næsten det dobbelte energi tilførsel.

Hunde forbruger megen energi for at holde på varmen, og/eller hvis de samtidig skal arbejde på eksempelvis en jagt dag, er det bestemt ikke helt lige gyldigt hvilket hundefoder der fodres med.

Læse mere om fodring af aktive hunde og valg af det rigtige foder til din hund.

 

 

e-mærket logo