• Gratis fragt ved over 5 kg
  • Daglig levering
  • Smagsgaranti
  • Abonnementsordning
Gilpa er Emærket

Her blogger Erik fra Gilpa

img-sidebar

Ferie med hunde

Hvad plejer du at gøre med din bedste ven, når familien skal på ferie?

Bliver den afleveret hos familie eller venner, som tager sig af hunden, mens du og din egen famile nyder en ferie sammen?

Eller vælger du en af de mange hundepensioner, der findes i Danmark?

Her i huset benytter vi os af en kombination, hvor en af hundene passes hos nogle gode venner, men de andre kommer i en rigtig god hundepension.

Der er også den mulighed, at planlægge ferie med hund, så den tilgodeser alle i familien – inklusiv din hund(e).

Og det kan faktisk godt lade sig gøre.

 

Tjekliste til ferie med hunde

Inden du begynder planlægningen til din ferie, sammen med familien og din hund, er der en række ting som du skal have tjek på.

  1. Må hunden komme med ind på hotellet, Campingpladsen eller hvor du skal overnatte?
  2. Tjek om området er hundevenlig. Er der luftemuligheder? – hundeskov eller lign? Lad hunden blive hjemme, hvis du skal på storby ferie.
  3. Sørg for at have rigelig med vand med i bilen. Bliver det varmt undervejs, er det meget vigtigt at hunden får væske.
  4. Sørg for at der kommer frisk luft til hunden, mens I kører. Bagerst i en bil kan der bliver MEGET varmt – selv i en kassebil.
  5. Har hunden et Hundepas? Hvis du rejser udenfor Danmarks grænser, er det vigtigt at du sætter dig ind i de regler, der er i det pågældende land. Det kan du læse mere om på denne side.
  6. Er hunden vaccineret efter gældende krav?
  7. Husk et hundetegn og halsbånd. Det et lovkrav i mange lande, og hvis hunden løber væk, er det nemmere at finde dig igen.
  8. Lad aldrig hunden blive i bilen alene i længere perioder – og slet IKKE hvis det er solrigt og varmt.
  9. Tag altid hundens eget fodermærke med. Det er langt fra sikkert at du kan købe hundens favoritfoder der, hvor du holder ferie, og mange hunde får dårlig mave, hvis den pludselig skal spise et nyt og anderledes foder.
    TIP: Det kan være en fordel at komme foderet i mindre poser – for eksempel en pose for hvert måltid. Så kan du pakke hovedparten af foderet væk, og kun lige have foder fremme til 1 dags tid.
  10. Skal hunden ligge alene i campingvognen eller hotellet, mens I er ude og opleve området, eller ligge på stranden – bør du nok overveje at få passet hunden derhjemme.

 

Skal hunden med på ferie?

– afhænger det selvfølgelig af hvor turen går hen.

Booker du 14 dage på Tenerife, vil jeg nok foreslå at hunden passe i Danmark.

Men ønsker du en ferie i Danmark eller vores nabolande, er der store muligheder for at tage sin hund med.

Den oplagte ferie er en tur ud i sommerlandet med campingvognen.
På mange danske campingpladser, er hunde meget velkomne.

Eksempelvis reklamerer Hasmark Strand Camping med at de er en hundevenlig campingplads.

Hasmark er så glade for hunde, at de har udarbejdet en ganske god oversigt over 9 ting du skal være opmærksom på, inden du anskaffer dig en hund – klik her eller tjek den ud nederst på siden.

Er du ikke til Camping, er mange hoteller, begyndt at åbne dørerne for ferie med hunde.

Der findes endda hoteller der reder op med en ekstra seng, en foderskål og lidt lækkerier til hunden.

Jeg fik dette billede af Armani, der her nyder en ekstra opredning på hotelværelset, og var derfor inviteret med mor på et to-dages kursus (luksusferie for Armani).

Det er dejligt at have sin hund med på ferie
Feriehunden

Går ferien til vores Engelske naboer, er hunde også meget velkomne på flere hoteller. Tag et kik på De bedste hunde-venlige-hoteller i England og Hunde-venlige luksus hoteller.

 

Men STOP lige ….

Inden du pakker bilen med bagage, familie og hund

SÅ lov mig

– at du ALDRIG efterlader hunden i din bil, med mindre den er parkeret i skyggen og har åbne vinduer.

Det er næste ikke til at bære, når man hver sommer læser om folk, der har ladet deres hund sidde i bilen, med lukkede vinduer og solen fra en skyfri himmel.

Du, din hund og jeres familie må have en rigtig dejlig sommerferie (når den tid nærmer sig)

Hvis du har erfaringer med gode ferie destinationer, hvor vi kan have vores bedste ven(ner) med, så del med os andre i kommentarfeltet nedenfor.

 

Tidligere stillede jeg samme spørgsmål, til kunder af hundefoder hos Gilpa.dk – her er et par indspark fra den virkelige verden.

Niels skriver: Terme di Sorano i Toscana igennem In Italia er perfekt for hunde ! Man bor i hus med indhegnet have og græsplæne mm.

Alle i Italien er iøvrigt hunde vilde ,så Carlo var med på bar, cafe og restaurant hver dag. Selv på overnatningsstedet på vej ned og hjem var han med.
Italien er et godt land at have hunden med på bilferie i !

Husk hundeburet og ikke mindst ikke at efterlade hunden i bilen pga varmen, og selvfølgelig Gilpa’s egen hundefoder som vi var testere af og nu bruger udelukkende med stor succes. Rigtig god sommer til alle.

 

Jens skriverEn gang havde jeg efterladt hunden i pension og var draget på badeferie med en ny kæreste i det sydlige Portugal. Alt betalt 😊

Efter 2 dage savnede jeg min hund så meget, at jeg kørte non-stop til Danmark for at være sammen med min hund og har ikke set hende siden.

Aldrig, skal jeg på ferie uden hund mere og nu har jeg hund nr.4 og det er ikke anderledes nu. 😊

 

Uden mad og drikke….

Hvad enten om du er på ferie eller bliver hjemme – så skal der mad på bordet – og i foderskålen.

I Gilpa’s webshop finder du et stor udvalg af kvalitetsfoder til din bedste ven.

Hvis du er typen, der gerne vil have gode råd om hunde, eller gerne vil have rabatter fra tid til anden – så skal du tilmelde dig Gilpa’s e-mails.

Følg Gilpa på Facebook – så er du løbende opdateret.

 


 

9 ting du skal være opmærksom på inden du anskaffer dig en hund

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *